Kan I bevise besparelsen? Derfor er et procenttal ikke nok

Sagen kort

I 2016 behandlede Forbrugerombudsmanden en sag om et energiselskab, der brugte en besparelsesberegner på sin hjemmeside. Beregnerens udgangspunkt var et årligt forbrug på 5.000 kWh, selv om de fleste af de berørte forbrugere havde et lavere forbrug.

Forbrugerombudsmanden vurderede, at det gav forbrugerne et billede af en besparelse, de ikke ville opnå. Selskabet markedsførte samtidig, at der ikke var abonnement, mens det opkrævede en månedlig handelsomkostning på 29 kroner.

Fejlen sad i udgangspunktet, ikke i matematikken

Det interessante er, at beregningen sandsynligvis var korrekt. Hvis forbruget havde været 5.000 kWh, ville besparelsen formentlig have været den viste. Problemet var, at forudsætningen ikke passede på dem, der læste tallet.

Det er den mest almindelige måde, et besparelsestal bliver misvisende på. Ikke ved forkert regning, men ved et udgangspunkt, der er valgt, fordi det var tilgængeligt, eller fordi det gav et pænt resultat.

Otte spørgsmål ethvert besparelsestal bør kunne tåle

• Hvad betaler vi i dag, og hvor stammer det tal fra?
• Hvilket forbrug eller omfang ligger til grund?
• Hvilke priser sammenlignes, og fra hvornår?
• Er der tale om samme ydelse i samme omfang?
• Er implementering, opsigelsesgebyrer og binding regnet med?
• Er besparelsen månedlig eller årlig?
• Er det en markedspris, en tilbudspris eller en faktisk opnået pris?
• Hvilken dokumentation ligger bag?

Et tal, der kan besvare alle otte, er en beslutningsstøtte. Et tal, der ikke kan, er et estimat, og bør præsenteres som et estimat.

Udgangspunktet er den vigtigste enkeltfaktor

Uden et dokumenteret udgangspunkt kan en besparelse ikke efterprøves bagefter. Det er ikke kun et spørgsmål om troværdighed, men om, at ingen kan afgøre, om gevinsten faktisk blev realiseret.

Det bedste udgangspunkt er de faktiske betalinger over en kendt periode, ikke en listepris og ikke et gennemsnit. Faktiske betalinger indeholder de tillæg, gebyrer og forbrugsudsving, som en listepris ikke viser.

Forskellen mellem forventet og realiseret

En besparelse har mindst to tal: det, der blev forventet ved beslutningen, og det, der faktisk kom ud af den. De to er sjældent ens, og det er ikke nødvendigvis et problem. Problemet opstår, hvis kun det første nogensinde bliver skrevet ned.

Gem derfor beslutningen sammen med grundlaget, og sammenlign efter en periode med de faktiske fakturaer. Det giver også et bedre grundlag for at vurdere næste forslag.

Det gælder også vores egne tal

Vi mener, den samme målestok bør bruges på systemer som vores eget. Et besparelsesforslag fra Hours bør kunne vise, hvad det er beregnet ud fra: hvilke fakturaer, hvilken periode, hvilken pris der sammenlignes med, og hvad der ikke er regnet med.

Det er en af grundene til, at vi hellere viser et mindre, dokumenteret tal end et større, der ikke kan efterprøves. Et besparelsestal uden et dokumenteret udgangspunkt er et estimat, uanset hvem der har lavet det.

Sådan ser et efterprøveligt besparelsestal ud

Et brugbart besparelsesforslag angiver mindst fire ting: hvad der betales i dag og over hvilken periode, hvad alternativet koster og hvor det tal kommer fra, hvad der er sammenligneligt mellem de to, og hvad der bevidst ikke er regnet med.

Det sidste punkt overses ofte, men er det, der gør tallet troværdigt. Et forslag, der åbent angiver, at implementering eller binding ikke er indregnet, er mere anvendeligt end et, der stiltiende udelader det.

Prioritér efter sikkerhed, ikke kun efter beløb

• Dokumenteret og påvirkelig: grundlaget er klart, og aftalen kan ændres nu. Begynd her.
• Dokumenteret men låst: gevinsten er reel, men først ved næste fornyelse. Sæt en påmindelse.
• Estimeret og påvirkelig: undersøg grundlaget, før I handler på tallet.
• Estimeret og låst: lav prioritet, uanset hvor stort beløbet ser ud.

Den største post er ikke altid den bedste at begynde med. Et mindre, veldokumenteret potentiale, der kan realiseres i denne måned, er ofte mere værd end et større, der hverken kan efterprøves eller påvirkes lige nu.

Hvad Hours gør ved det

Hours bygger sine analyser på virksomhedens faktiske betalinger og aftaler frem for på standardforudsætninger. Et forslag kan derfor føres tilbage til de bilag, det er beregnet ud fra.

Systemet kan pege på et potentiale og vise grundlaget. Om besparelsen er reel i den konkrete situation, afhænger af ydelsen, bindingen og de omkostninger, der følger med et skifte. Det er en vurdering, tallet skal understøtte og ikke erstatte.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er et godt udgangspunkt for en beregning?

De faktiske betalinger over en kendt periode. Listepriser og gennemsnit skjuler de tillæg og udsving, der ofte udgør forskellen.

Skal opsigelsesgebyrer regnes med?

Ja, hvis besparelsen forudsætter et skifte. Det samme gælder implementering og eventuel binding i den nye aftale.

Er en procentbesparelse mindre troværdig end et beløb?

Ikke i sig selv, men en procent skjuler grundlaget. Et beløb pr. år sammen med det, der er sammenlignet, er lettere at efterprøve.

Hvordan følger vi op på en besparelse?

Gem den nye aftale, kontrollér de følgende fakturaer, og sammenlign den faktiske årlige effekt med den forventede.

Hvad hvis vi ikke kan dokumentere udgangspunktet?

Så er tallet et estimat. Det kan stadig være nyttigt til at prioritere, men bør ikke bruges som et resultat.

Gælder det også Hours' egne besparelsesforslag?

Ja. Et forslag bør kunne føres tilbage til de fakturaer og aftaler, det er beregnet ud fra, og vise hvad der ikke er regnet med.

Denne artikel er generel information. Sagen er en myndighedsvurdering efter markedsføringsloven vedrørende forbrugere. Kilde: Forbrugerombudsmanden, sag om vildledende besparelsesberegner (2016).