Hvad analysen viser

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde den 1. april 2025 en analyse for Konkurrencerådet af markedet for skadesforsikringer til private. Analysen fandt, at kunder med lang anciennitet som hovedregel betalte mere end sammenlignelige nye kunder.

For ti års anciennitet var merbetalingen i gennemsnit 425 kroner om året på bilforsikring, 240 kroner på indboforsikring og 443 kroner på husforsikring sammenlignet med nye kunder med tilsvarende risikoprofil.

Det mest bemærkelsesværdige tal handler dog om, hvad der skete, når kunderne rent faktisk sagde noget. Blandt eksisterende kunder, der forhandlede deres nuværende aftale, havde knap 80 procent fået en lavere pris. Blandt nye kunder, der forhandlede, var tallet 86 procent.

Samtidig konstaterede styrelsen, at størstedelen af kunderne i de foregående to år hverken havde indhentet nye tilbud eller overvejet at skifte selskab.

Forbehold

Vigtigt forbehold: analysen dækker privatkunders forsikringer, ikke virksomheders leverandøraftaler. Tallet kan derfor ikke oversættes til, at 80 procent af virksomheder sparer ved at genforhandle. Det viser, hvor stor forskel aktiv forhandling kan gøre på et marked med individuelt fastsatte priser.

Hvorfor mekanismen er værd at forstå

På markeder, hvor prisen fastsættes individuelt frem for efter en offentlig prisliste, er der ikke én pris. Der er den pris, kunden har, og den pris kunden kunne have. Forskellen mellem dem afhænger blandt andet af, om nogen har spurgt.

Det gælder også for mange af de aftaler, virksomheder har: serviceaftaler, leasing, softwarelicenser, telefoni, energi, rengøring og forsikring. Prisen er sjældent en fast markedspris. Den er resultatet af en forhandling, der fandt sted en gang, og som derefter er blevet forlænget automatisk.

Det er ikke uvilje. Det er tre praktiske mangler

  • Data: hvad betaler vi egentlig i dag, på tværs af alle aftaler og lokationer?
  • Timing: hvornår kan aftalen påvirkes, og hvornår er den låst?
  • Grundlag: hvad ved vi, som gør samtalen konkret frem for et ønske om rabat?

Mangler bare én af de tre, bliver genforhandling til noget, man har til hensigt at gøre. Det er derfor, mange aftaler aldrig bliver taget op, selv i virksomheder hvor alle er enige om, at de burde.

Forhandlingsvinduet er en dato, ikke en stemning

De fleste aftaler har et punkt, hvor de kan påvirkes: en opsigelsesfrist, en fornyelsesdato, et udløb. Efter det punkt er aftalen bundet et år mere, uanset hvor god en analyse virksomheden laver ugen efter.

Derfor er det vigtigste enkeltgreb ikke at forhandle bedre. Det er at vide, hvornår man kan forhandle. En påmindelse tre måneder før en opsigelsesfrist er værd mere end den bedste forhandlingsteknik anvendt fire dage for sent.

Hvad der gør en forhandling konkret

En saglig samtale med en leverandør bygger på fire ting: den nuværende pris, prisudviklingen over tid, hvad sammenlignelige aftaler koster, og hvad virksomheden faktisk bruger. Uden dem bliver samtalen et spørgsmål om at bede om rabat.

Med dem bliver den et spørgsmål om, hvorvidt prisen stadig svarer til det, virksomheden får. Det er en anden samtale, og den er lettere at føre for begge parter.

Loyalitet har stadig værdi

Pointen er ikke, at virksomheder bør skifte leverandør ofte. Et langt samarbejde kan give bedre service, lavere omstillingsomkostninger og en leverandør, der kender forretningen. Det har reel værdi.

Pointen er, at værdien bør være et resultat af en vurdering og ikke af, at ingen nåede at kigge. En aftale, der er blevet gennemgået og bevidst forlænget, er noget andet end en aftale, der er fortsat, fordi fristen passerede ubemærket.

Hvad anciennitet reelt dækker over

Når en pris stiger langsomt over mange år, sker det sjældent i ét spring, nogen ville reagere på. Den stiger med reguleringer, der hver især er små nok til ikke at udløse en samtale, og som tilsammen flytter niveauet mærkbart.

Det er derfor, forskellen mellem en gammel og en ny aftale ofte overrasker. Ingen har truffet en beslutning om at betale mere. Beslutningen er udeblevet, og udeblivelsen har haft en pris.

Sådan forberedes en genforhandling

  • Saml grundlaget: nuværende pris, prisudvikling over de seneste år og det faktiske forbrug.
  • Fastlæg tidspunktet: hvornår kan aftalen opsiges eller ændres, og hvornår er den låst igen.
  • Afklar behovet: bruger I stadig det, I betaler for, i det omfang aftalen forudsætter.
  • Skaf et sammenligningspunkt: et tilbud, en anden lokation eller en tilsvarende aftale.
  • Beslut på forhånd: hvad er et acceptabelt udfald, og hvad gør I, hvis det ikke opnås.

De fem punkter tager typisk kortere tid at samle, end man tror, når kontrakter og fakturaer allerede ligger samlet. Det er sjældent analysen, der er tung. Det er at finde materialet.

Hvad Hours gør ved det

Hours samler de faste aftaler ét sted med pris, prisudvikling, fornyelsesdato og opsigelsesfrist, og gør opmærksom på, når et forhandlingsvindue nærmer sig. Systemet kan samtidig sammenholde, hvad virksomheden betaler på tværs af aftaler og lokationer.

Det afgør ikke, om en aftale skal genforhandles. Det sikrer, at beslutningen bliver truffet, mens den stadig kan træffes.

Kort fortalt

Konkurrencerådets analyse af et privatmarked viser en mekanisme, der er værd at kende: når priser fastsættes individuelt, betaler den, der ikke spørger, ofte mere. For virksomheder handler det sjældent om uvilje, men om at mangle data, timing og grundlag. Alle tre kan skaffes på forhånd.

Ofte stillede spørgsmål

Kan vi bruge de 80 procent i vores egen forretning?

Nej, ikke som et tal. Analysen dækker privatkunders forsikringer. Mekanismen bag, at individuelt fastsatte priser belønner den aktive kunde, er derimod almindeligt kendt fra mange markeder.

Hvor ofte bør leverandøraftaler genforhandles?

Følg aftalens egen rytme frem for kalenderen. Det relevante tidspunkt er før opsigelsesfristen, ikke når budgettet lægges.

Skal alle aftaler genforhandles?

Nej. Prioritér efter årlig værdi og efter, hvor meget aftalen faktisk kan påvirkes. Nogle aftaler er små eller reelt låste.

Hvad hvis vi er tilfredse med leverandøren?

Så er det stadig værd at kende prisen. En genforhandling behøver ikke føre til et skifte; den kan bekræfte, at aftalen er rimelig.

Hvad skal vi have klar inden samtalen?

Nuværende pris, prisudvikling, forbrug og gerne et sammenligningsgrundlag. Det gør samtalen saglig frem for en anmodning om rabat.

Risikerer vi at forværre forholdet til leverandøren?

En saglig gennemgang af pris og ydelse er en normal del af et forretningsforhold. Det, der belaster et samarbejde, er oftere en uafklaret regning end et spørgsmål stillet i tide.

Denne artikel er generel information. Analysen omhandler privatkunders skadesforsikringer og er markedsdokumentation, ikke juridisk præcedens. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, pressemeddelelse af 1. april 2025.